DK Camping Club

Vinterklargøring og vedligehold

 

Vinterklargøring af campingvognen

Vedligehold af campingvognens mere usynlige dele

Det er som bekendt godt at være i god tid, og for de mange, der camperer hele året rundt, er det smart at give vognen en grundig vinterklargøring nu. Det gøres nemlig bedst, når det ikke er for koldt.

Klargøring af CV & udstyr til Vintercamping

Hvad er meget nødvendigt:

Hvad bør du huske:

Hvilke forbedringer kan du udføre:

En grundig gennemgang af vognen kan forlænge dens levetid og gøre den mere værd den dag, den skal sælges.

 

Opbevares i hal

Den bedste måde at lade campingvognen eller autocamperen overvintre på, er i en hal med god luftgennemstrømning, alternativt under et halvtag eller pakket ind i et cover.

Er vognen tvunget til at stå ude i det fri hele vinteren, er det vigtigt jævnlig at få den luftet godt og grundigt på de tørre dage. Op med alle vinduer, taglemme og døren, så vinden rigtigt kan friske op.

Når luften er renset, er det en god idé at starte gasvarmeren og lade den varme vognen igennem. Det er ikke både godt for interiøret og gasvarmeren.

Skal vognen stå stille hele vinterperioden er det smart at klodse den op, så man undgår at skulle starte sæsonen på kantede eller ødelagte dæk.

Det er ikke nok bare at køre støttebenene ned - der skal bukke eller klodser ind under vognens vanger.

Har man ikke mulighed for at sætte vognen på bukke, skal man pumpe dækkene helt op med luft. Det mindsker risikoen for, at dækkene bliver flade.

Inden håndbremsen bliver trukket for vinteren, bør kabler og andre bevægelige dele lige have et pift med oliespaydåsen. Det mindsker risikoen for, at vognen hænger i bremsen, når den skal i aktion igen.

Luft ud

Men vinterklargøingen er ikke slut endnu, slet ikke! Vognen skal vaskes og have en tur med et beskyttende produkt, inden det grimme vejr sætter ind. Desuden skal vand- og toilettank tømmes, batteriet tages ud, aflades helt og gives nyt liv, gummilisterne skal have silikone og hynderne luftes.

Har du ikke mulighed for at tage hynderne med hjem i privaten, så stil dem på højkant i vognen, så luften kan komme rundt omkring dem.Lad også luften få adgang til køleskabet, skuffer og skabe.

Følger du disse enkle råd, har du en dejlig frisk og næsten køreklar vogn, når sæsonen starter igen.

Start med at vaske og vokse vognen.

Tøm toilettanken.

 

Sæt vognen op på bukke, når den skal overvintre. Det skåner dækkene. Det vil også være en god idé at sørge for, at sneen ikke kan blæse ind undervognen og angribe undervogn, bremser, kabler og etc.

De nye nano-produkter er yderst virksomme og lette at påføre campingvognen. Produktet påføres meget let uden brug af andet end de medfølgende væske og klude. Husk handsker og maske.

Campingvognens håndbremse skal ikke trækkes til vinteren, da det kan få bremserne til at sætte sig fast.

Brug ikke affugter-poser til at tage kondensen, da de kan trække fugt ind udefra.

 

Vedligehold af campingvognens mere usynlige dele

Den mest omtalte installation: F-Gas' n.

Det er jo meget almindeligt at vi først tænker på om det hele fungerer når vi nærmer os foråret.

Er anlægget tæt fra flaske til brænder ?

Udsivende flaskegas der blandes med luft bliver til en farlig luftart der eksploderer ved antænding.

Fungerer samtlige apparaters brænde- og lukke- funktion ?

Flaskegas er meget brændbar, og ukontrollerede gasudslip der antændes kan give forbrændingsskader og anstifte brand.

Er aftræk og luftindtag tilstoppede ?

Flaskegas er ugiftig, men kan ved dårlig forbrænding udvikle den giftige luftart kulilte (CO), samt ved udsivning fortrænge luften.

Den mest oversete installation:: EL- 12V & 230V

Er alt fast tilbehør i vognen i orden?

Stikkontakter, afbrydere og lamper må ikke have tilgængelige metaldele, som indgår i funktionen.

Passer stikpropper og stikkontakter indbyrdes?

Der skal være virksom jordkontakt på både stikkontakt og stikprop (trestikdåse mv.).

Hænger campingvognen sammen elektrisk

Alle stel-dele som kan blive spændingsførende i tilfælde af opstået fejl i elinstallationen, skal være elektrisk forbundne (udligningsforbundne).

For yderligere info om disse emner -  CampingSikkerhed